FA2000 - Frederiksberg Alliancen UNGDOM

 

ugenskampe_banner.gif

 

bliv_traener_i_fa2000.jpg

 

 

SPONSORER

 

 

 

 

SE ALLE SPONSORER HER

FAntastisk fest med pokaler til de dygtige

125 FA - deltagere indtog lørdag d. 9. november Frederiksberghallens og FA 2000 s nye lokaler for at afslutte sæsonen med et brag af en FA 2000 Gallafest. Alle voksne afdelinger var stort set repræsenteret denne aften sammen med bestyrelser, erhvervsklubben, VIP `er og borgmester Jørgen Glenthøj med frue.

 

Aftenens menu kreeret af Chef - kok Peter bestod af helstegt oksefilet, indisk inspireret kylling med karry og dertil et utal af salater, specielkogte ris og masser af brød med salt. Det blev skyllet lystigt ned med diverse vine og hvad de gode deltagere ellers havde lyst til og til dessert blev der sørget for creme - kage med kaffe og avec.

 

Traditionen tro blev flere dygtige FA 2000 folk hyldet og tale - rækkefølgen gav følgende resultat:

 

* Janus Raun / 1. senior takkede med gaver til de 3 holdledere Michael Nielsen, Jonny Timm og Bjarke Jørgensen

 

* Sportschef Steffen Dam kårede Pelle Nielsen til årets spiller på 3. senior og Emil Bergmann på 4. senior.

 

* Rasmus Holm kårede Christian Hove til årets spiller på 6. senior og

 

* Daniel Andersen gav prisen for årets spiller på 9. senior til Daniel "Messi" Sundgaard

 

* Henrik "Solkongen" Jensen uddelte prisen årets 7 mands dame spiller til Anne Fugmann og på 11 mands holdet løb Mie Kimman med prisen.

 

Trænerteamet Martin Lindholdt og Nikolaj Florin / DS - holdet takkede de mange frivillige der deltager omkring holdet til træning og kampe. Sportsudvalget fik ligeledes en tak for den store opbakning til holdet.

 

Martin Fugmann holdt derefter en længere tale om hele samfundet for efterfølgende at kåre Jacob Saustrup til årets U - 19 spiller. FA 2000 Super Veteran blev hyldet for som det første hold nogensinde i FA 2000 `s historie at vinde den fornemmeste række under DBU København.

 

Willy Jarlsnæs holdt en kort takketale for alle der deltog i fejringen af hans 80 års fødselsdag, og så var det tid til de 2 FA - pokaler uddelt af formand Jan Busk:

 

Årets du gør en forskel pokal gik til årgang 02 - ungdomstræner Morten Børkop med begrundelsen: Dedikeret, dygtig og altid velforberedt. Søgende efter at forbedre, tilpasse og acceptere. Meget vidende og deslige skabende. Vellidt af alle i ungdomsafdelingen og samtidig et samlingspunkt for fremtidig dygtige trænere i selvsamme afdeling.

 

Årets FA `er gik til sportslig ansvarlig / ungdom Steen Kundby med følgende begrundelse: Utrolig bevidst om eget værd. Initiativrig og motiverende i bestræbelserne på at udvikle og dygtiggøre FA 2000 ungdom. Inspirerende at arbejde sammen med og udviser respekt for udviklingen. har visioner og er strategisk nyskabende og bestemt et meget rart menneske. Er stort set altid til rådighed og vil være med til at flytte FA 2000 ungdom til et højere sportsligt niveau.

 

124 klappende deltagere var enige og begge blev fortjent hyldet.

 

Kl. 22.00 åbnede vi dørene for Rocktrioen, som i de næste 3 1/2 time fyrede god live -musik af fra 80 `erne og 90 `erne. Her kunne vi så lade hænderne og mundtøjet hvile for så at lade benene gøre resten på dansegulvet.

 

Kl. 02.30 sluttede dette års udgave af FA 2000 Gallafest og nogen drog hjemad, mens andre forlængede natten på diverse underholdnings - etablissementer.

 

Tak til alle for god ro og orden samt jeres altid dejlige humør som var med til at gøre årets FA 2000 Gallafest mindeværdig.

 

Jan Busk

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen